Stripper-Jackie tvunget til grundig endetarmsundersøgelse på Færøerne

Stripper og realitydeltageren Jackie Jauqline Oliver og hendes kæreste havde satset på en hyggelig miniferie til Færøerne.

Men det hyggelige element gik allerede af kæresteturen i det sekund, de betrådte den færøske jord.

Det skriver Ekstra Bladet.

I lufthavnen stod toldere og hunde klar til at modtage den gravide realitystjerne med en ubehagelig overraskelse. De mistænkte hende for at skjule narkotika i endetarmen, hvorfor de efter en røntgenundersøgelse af hendes mave, gik videre til en rektalundersøgelse.

- Hun græd og græd og græd. Jeg har aldrig været så rasende før i mit liv, siger Jackie Olivers kæreste, Martin Salomonsen, til Ekstra Bladet.

Han havde netop forladt hende, så hun kunne ryge en cigaret, mens han hentede bagagen, da en narkohund fik færten af noget i realitystjernens håndtaske. Tasken blev undersøgt, og Jackie Oliver blev visiteret. Men da tolderne intet fandt, ville de have hende på hospitalet til en rektalundersøgelse.

Jackie Oliver havde først for nylig opdaget, at hun var gravid. Var hun det, måtte hun ikke røntgenscannes.
Så tolderne testede påstanden om graviditet og fandt frem til, at hun intet foster havde i maven, hvorefter de røntgenscannede hende.

- Hun bliver drønhamrende ked af det, for hun tror jo pludselig, at hun ikke skal have et barn længere. Men da testen viser, at hun ikke er gravid, smider de hende så ind i en scanner på det nærmeste sygehus. De finder ikke noget i hendes krop, men mener måske alligevel, at der kan sidde noget i hendes endetarm, siger Martin Salomonsen til Ekstra Bladet.

Under hele scenariet troede den intetanende kæreste, at Jackie Oliver bare var ude for at ryge. Også han bliver imidlertid scannet, og ved et tilfælde hørte han i politiradioen, at kæresten også var blevet sendt til scanning.

Det gjorde Martin Salomonsen rasende.

- Du må ikke engang få taget et røntgenbillede ved tandlægen, når du er gravid, så jeg flipper helt ud og snakker ikke særlig pænt til betjentene i bilen, siger han.

Dagens Gossip