Strippere demonstrerer topløse ved kirke

30 ansatte på den frække natklub Fox Hole i byen New Castle i den amerikanske by Ohio demonstrerede i søndags ved kirken New Beginnings Ministries i nabobyen Warsaw. Flere af demonstranterne var strippere, og seks af dem valgte at troppe topløse op. Det skriver Huffington Post.

Læs også: Topløs kvinde går tur på Frederiksberg: Se folks sjove reaktioner

Det skete som en protest mod menigheden, hvoraf flere sognebørn utallige gange i løbet af de sidste par år har demonstreret ved stripklubben i håb om at få den lukket.

- Jeg har ingen problemer med folk, der bruger deres grundlovssikrede ytringsfrihed, men hvornår bliver det til chikane? siger Thomas George, der ejer Fox Hole ifølge Huffington Post.

Læs også: Censur: Disse nøgenbilleder fra kvindelig roklub blev fjernet fra Facebook

Han undskyldte demonstrationen overfor offentligheden og de omkringliggende kirker.

- Men de har trængt os op i en krog, og vi har ingen lov, der kan hjælpe os, siger han.

Den pikante demonstration har dog ikke fået menigheden til at vakle i troen.

- Vi ved, at det vi gør, virker, siger pastor Bill Dunfee.

Dagens Gossip