Strøget i Aarhus får en gevaldig ansigtsløftning: Læs hvad der skal ske

Skrevet af redaktion

24/06/2012
I Aarhus kan borgere og gæster nu glæde sig over at Strøget får en gevaldig ansigtsløftning. Det drejer sig om Ryesgade og Søndergade, der er blandt de mest populære gågader i Aarhus, og det sætter sit præg på belægningen og gadeinventaret. Derfor er det nu tid til, at der igangsættes en grundigere istandsættelse af Strøgets inventar og belægninger, oplyser Aarhus Kommune. For 10 år siden renoverede Aarhus Kommune ellers Ryesgade og Søndergade. Ryesgade blev en del af Strøget, belægningen blev udskiftet, træer blev plantet, og nye bænke og ny belysning blev sat op. Renoveringen af Strøget viste sig at blive en stor succes, og antallet af gæster til Aarhus midtby har siden været støt stigende. Nu er tiden inde til at genopfriske Strøget Gennem årene har varekørsel og de mange gæster, som hver dag besøger Strøget, givet et naturligt slid på belægningen og gadeinventaret. Derfor er tiden kommet til, at Ryesgade og Søndergade skal gennemgå en grundigere istandsættelse. - Strøget er vores ansigt ud ad til. Det er her Aarhus byder sine gæster velkommen, og det er vigtigt, at vi passer godt på byens gågader. Tiden er nu inde til at gå Strøget igennem, så vi får renoveret belægningen og gadeinventaret. Vi har sat arbejdet i gang, og vi forventer, at det bliver afsluttet hen over sommeren, siger Bünyamin Simsek, der er rådmand Teknik og Miljø. Fra Banegården til Store Torv vil granitbelægningen blive set efter for skader og løse fliser. Alle knækkede og løse fliser vil blive udskiftet eller omlagt. Strøgets lygtepæle bliver renset og malet med en graffitiafvisende maling. Alle bænke og skraldespande bliver istandsat og frisket op, mens skilte vil blive renset og om nødvendigt skiftet ud. - Vi giver Strøget en ansigtsløftning til glæde for de mange borgere og handlende, som nyder det stemningsfyldte bymiljø. De smukke bygninger langs Ryesgade og Søndergade vil i endnu højere grad komme til deres ret, når Strøget har været under kærlig og nænsom behandling af vores håndværkere. Ud fra strategien om ”at udvise rettidig omhu” vil renoveringen af Strøget også være en fornuftig investering. - Venter vi nogle år, vil regningen vokse, og Aarhus’ omdømme som attraktiv handelsby vil være i risiko for at komme under pres. Derfor er timingen for renoveringen den helt rigtige, siger Bünyamin Simsek. Et smukt og velholdt bymiljø har en forebyggende virkning overfor hærværk på byens gadeinventar. Når renoveringen af Strøget er afsluttet, skal vedligeholdelsesniveauet bevares. Ryesgade og Søndergade vil derfor jævnligt blive gennemgået, så standarden fastholdes. Herudover bliver der plads til 400 nye cykelparkeringspladser på henholdsvis Banegården, Ny Banegårdsgade, Skt. Knuds Torv og Ryesgade, og træerne på Strøget vil blive skiftet ud med nye mere hårdføre arter.

Mest læste i dag