Den klassiske studenterhue er hvid med et rødt bånd, sort skygge og et lille kors-emblem på rød baggrund i panden.
Men studenterne vælger i stigende grad korset fra og bytter det ud med eksempelvis en halvmåne, en globus eller hammer og segl. Det skriver Jyllands-Posten.
Firmaet C.L. Seifert leverer ifølge medejer Anders Eriksen ni ud af ti danske studenterhuer, og her ryger cirka 15 procent af huerne ud til studenterne med et andet symbol end korset.
Anders Eriksen forklarer, at der i slutningen af 1990'erne kom en efterspørgsel på alternativer til den klassiske såkaldte kokarde.
Blandt andet ønsker nogle et andet religiøst symbol såsom en halvmåne eller en jødisk davidsstjerne. Andre vil have et ikkereligiøst symbol og bytter korset ud med en G-nøgle, et hjerte eller en globus.
Margit Warburg, professor dr.phil. i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle Studier ved Københavns Universitet, har for nogle år siden undersøgt fænomenet, og hun bekræfter, at studenterhuen er blevet multireligiøs.
Også selv om det traditionelle kors på huen ikke er funderet på noget særligt religiøst.
- Det er ikke et kristent kors, men et kors, der mere siger Danmark, end det siger Gud. Ikke desto mindre er der mange unge mennesker, der ser det som et kristent kors og derfor ønsker noget andet, siger hun til Jyllands-Posten.
Præst, debattør og formand for Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm kalder udviklingen "trist", fordi det ifølge hende er et fravalg af dansk kultur.
Ateistisk Selskab glæder sig modsat over, at der er kommet en bevidsthed om studenterhuens kors. Talsmand Anders Stjernholm ærgrer sig til gengæld over, at korset bliver afløst af andre religiøse symboler.
/ritzau/
