Studenterhuen giver falsk tryghed

Men den rekordhøje tilgang til gymnasierne kan give bagslag for både den enkelte og samfundsøkonomien, skriver Berlingske.

Syv-otte procent af hver ungdomsårgang, der tager en gymnasial uddannelse, kommer nemlig aldrig videre i uddannelsessystemet. I 2020 vil knap 62.000 af dem stå på et arbejdsmarked, der ikke kan bruge dem til noget, viser en beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Omvendt vil der, som Berlingske beskrev søndag, blandt andet være et stigende behov for smede, maskinarbejdere og anden faglært arbejdskraft, der uddannes fra erhvervsskolerne.

»Det er en foruroligende udvikling. Fortsætter tendensen, risikerer vi i iveren efter at uddanne flere reelt at skabe en ny gruppe af de facto-ufaglærte unge,« siger senioranalytiker i AE-rådet Mie Dahlskov Pihl.

På papiret ligner de 62.000 en succes, fordi disse unge lever op til politikernes mål om, at 95 procent af hver årgang skal have en ungdomsuddannelse. Men i virkeligheden kan de se frem til et liv med lavere indkomst og jobsikkerhed end vennerne, der fik et svendebrev.

Som uddannelsesvejleder i Lyngby-Taarbæk kæmper John Andersen dagligt med forældre og unges fordomme og urealistiske forventninger til, hvad en studenterhue kan betyde for et succesfuldt voksenliv. Det er så godt som umuligt for ham at trænge igennem med budskabet om, at selv om studenterhuen er et godt trinbræt til videre uddannelse for størstedelen af de unge, er det ikke den eneste eller bedste vej for alle.

I gymnasiernes rektorforening er formand Jens Boe Nielsen uforstående over for AE-rådets beregninger, som han mener forvrider fokus i debatten.

»Jeg mener heller ikke, at så mange unge burde gå i gymnasiet, og afgiver hellere end gerne nogle til erhvervsskolerne. Men det kræver jo, at de tager sig sammen og bliver mere attraktive. Det er ikke vejen frem at skræmme de unge væk fra gymnasierne med usikre fremskrivninger om, at det ikke kan betale sig,« siger han.

Dagens Gossip