Studenterkørsel gik galt: 20-årig mand faldt ud af lastbil

»En lastbil fyldt med studenter, der fejrede deres huer, kom kørende med lav fart i området omkring Skåningevej ved Hellebækskolen i Ålsgårde, da den unge mand faldt ud af vognen,« siger vagtchef Hans Gosvig.

»Lastbilen kørte med fem kilometer i timen, hvilket svarer til ganghastighed, da studenten satte sig op på lastbilens høje kant, hvor han intet havde at gøre,« siger Hans Gosvig.

Den unge mand faldt bagover og bankede hovedet hårdt ned asfalten.

Det seneste nye om den unge mands tilstand er, at han ved midnatstid fredag blev betragtet som uden for livsfare.

Ifølge vagtchefen er der intet der indikerer, at der skulle være noget at udsætte på sikkerhedsforholdene i lastbilen.

BNB

Dagens Gossip