Studerende bortvist fra skole på grund af ‘forstyrrende’ hårfarve

I tre år har nu 16-årige Hayleigh Black farvet sit hår i den samme røde farve.

Derfor blev hun mildest talt temmelig overrasket, da hun mødte op på sin high school i Alabama første dag efter sommerferien, og fik at vide, at hun ikke måtte gå til time, fordi hendes hårfarve var “for forstyrrende”.

Det skriver Waff.com.

LÆS OGSÅ: Se hvordan denne kvindes ansigt har ændret sig gennem tre år

Ifølge den rødhårede elev selv har skolen aldrig tidligere haft et problem med den farve, hun har valgt at have sit hår i.

- Der er aldrig før nogen, der er kommet hen til mig og sagt, ‘måske skulle du ikke farve det i den farve’, eller ‘synes du ikke, det er en forkert farve’, siger Hayleigh Black til det lokale medie.

Den 16-åriges mor, Kim Boyd, blev kort efter ringet op og fik den samme besked om datterens hår. Det var hun bestemt ikke tilfreds med:

- Der blev ikke sagt noget som helst sidste år. Jeg fik aldrig nogen opringninger, hun blev aldrig sendt hjem, intet har lagt op til, at hun skulle ændre det, før i dag. Jeg kan forstå, hvis man sender børn hjem for at have pink eller lilla eller blåt hår, men Hayleighs hår er rødt, og han (skoleinspektøren, red.) argumenterede med, at det ikke var en naturlig rød farve. Han sagde, at han allerede havde sendt to hjem for det samme, selvom deres var pink og orange, og slet ikke nogen tone af rød. Han sagde, at han var nødt til at være konsekvent; hun ville blive nødt til at droppe det røde, eller farve det i en mørkere rød farve, fortæller den frustrerede mor.

LÆS OGSÅ: ‘Jeg er nødt til at gemme min roommate’: Morder spørger iPhone-app hvor han skal begrave lig

Nu ved 16-årige Hayleigh Black ikke rigtig, hvad hun skal stille op, for hun har haft den røde farve i lang tid.

- Jeg har haft det i tre år, så jeg føler, at det er en del af mig, siger hun.

Dog har hun efterfølgende fortalt medierne, at hun kraftigt overvejer at farve sit hår om, så hun kan komme tilbage i skole. 

Dagens Gossip