Studerende finder ud af, at det er bedre at bo ombord på et tog

Hun tager toget til universitet i Köln. Men når skoledagen er slut, og hendes medstuderende hopper af toget for at tage hjem, bliver hun siddende. Toget er nemlig hjem for 23-årige Leonie Müller.

- Det hele begyndte med, at jeg havde en strid med min udlejer. Da besluttede jeg med det samme, at jeg ikke gad bo der længere - og så gik det op for mig: faktisk ville jeg slet ikke bo nogen steder længere, siger Leonie Müller til Washington Post.

Læs også: Studerende får lov at bo gratis - hvis de hænger ud med de ældre på plejehjemmet

Så nu har den tyske studerende købt en billet, der giver hende adgang til alle Tysklands tog til en fast pris på godt 2400 kroner. Hendes tidligere lejlighed kostede knap 3000 kroner.

Hun vasker sig på toilettet og skriver sine rapporter, mens de tyske landskaber forbi udenfor. Og så nyder hun at møde alle de nye mennesker, der besøger hendes ‘hjem’ samt friheden ved at bo i et tog med kun en rygsæk indeholdende tøj, computer, universitetspapirer og -bøger og toilettaske.

- Jeg føler mig hjemme i togene, og jeg kan besøge mange flere venner og byer. Det er som at ære på ferie hele tiden, siger hun til den tyske tv-station SWR.

- Jeg vil inspirere folk til at stille spørgsmålstegn ved deres vaner og de ting, de ser som normale. Der er altid flere muligheder end dem, der ligger lige for. Det næste eventyr ligger lige om hjørnet, hvis du har lyst til at finde det, siger hun.

Læs også: Udlejer skræmmer nye lejere fra vid og sans - og optager det

Leonie Müller kører tit om natten, men besøger også sin bedstemor, mor og kærester, hvor hun kan overnatte. Og faktisk ser hun sin kæreste mere, efter hun flyttede ind i toget.

- Normalt ville vi have et langdistanceforhold, men når jeg bor ombord på toget, har jeg mulighed for at se ham hele tiden, siger hun.
 

Dagens Gossip