Studerende havde sex med får: Han var ‘stresset’

Skrevet af Ninna Andreasen

17/11/2014

Dagens topnyheder

Stress er efterhånden en folkesygdom, og eksperterne har mange idéer til, hvordan man skal tackle det.

En universitetsstuderende fra Fresno State University i Californien valgte dog en noget uortodoks metode.

Manden, som læser til computeringeniør, blev opdaget i skolens lade, hvor han havde sex med et får. Det skriver The Independent

Ifølge avisen fortalte den 23-årige, at han var taget hen til universitetets lade efter en vild nat på druk, hvor han havde følt sig presset på grund af en kommende eksamen.

Hans plan var at tæske køerne for at få stressen ud af kroppen, men i stedet fandt politiet ham liggende oven på et får med sine bukser nede.

Det var en kvindelig studerende, som bor tæt på stalden, der hørte mærkelige lyde omkring klokken 3.30 sidste tirsdag.

I Californien er det ulovligt at dyrke sex med dyr.