Studerende: Østergaard gør os langsommere

Skrevet af Ann Katrine Warren

18/02/2013

Dagens topnyheder

Morten Østergaard har netop lanceret dele af en SU- form, som blandt andet omhandler det sjette års SU. Men de studerende er langt fra begejstrede for reformen, som vil betyde, at det sjette år kun er til rådighed for studerende, som har holdt mindre end to sabbatår inden deres videregående uddannelse.

Forslaget møder massiv kritik fra initiativet ”Nej til SU-nedskæringer!”, som tæller alle de nationale elev- og studenter organisationer.

- Forslaget er et langsommere-igennem-forslag. At tro, at studerende ikke bliver forsinkede på deres studie, fordi de har været mere end to år om at vælge studieretning, giver simpelthen ikke mening. At ministeren også tror, at studerende kan klare sig uden mad, drikke og et sted at bo er hinsides al logik, udtaler initiativets talsperson Jakob Ruggaard.

Østergaard har løftet yderligere en flig af sin vision for SU-systemet, idet han vil halvere det såkaldte aktivitetskrav, så man kun kan få udbetalt sin SU, hvis man er mindre end seks måneder forsinket på sit studie.
Jakob Ruggaard kalder Østergaards formulering for en skjult sparehensigt.

- Hvordan du end vender og drejer det, så vil forslaget spare halvdelen af det sjette SU-år væk for de studerende, der ikke skifter studie. Han straffer faktisk de loyale studerende, der bliver på deres studie, og det har konsekvenser for de studerende, der fx rammes af sygdom, stress eller som uden at kunne gøre for det dumper en eksamen, lyder det fra talspersonen.