Studerende udlover dusør på 5000 kroner til den, der finder hendes speciale-computer

Cathrine Jensen er kandidatstuderende på Aarhus Universitet, hvor hun læser Uddannelsesvidenskab.

Om en uge skal hun aflevere sit speciale, men der er bare lige ét lille problem.

En dag, hvor hun skulle ud at køre, valgte hun at lægge sin computer på taget af bilen.

Problemet var bare, at hun glemte at tage computeren ned igen, inden hun kørte igennem Aarhus’ gader, skriver Aarhus Stiftidende.

Nu beder den uheldige studerende offentligheden om hjælp og udlover en dusør på 5.000 kr til den, som kan give hende sin computer tilbage.

Læs også: Politiet beder om hjælp til at finde forsvundet kvinde: Hvor er Gitte?

Det var en MacBook Air, som Cathrine Jensen havde store dele af sit speciale på, og hun havde ikke lavet en back-up af det.

- Jeg var så dum at lægge MacBook’en, der rummer centrale elementer af specialet, på taget af min bil, mens jeg fiskede nøglen op af lommen. I skyndingen glemte jeg at tage computeren ned igen, inden jeg startede bilen og kørte gennem Aarhus. Da jeg nåede frem, var computeren væk. Det er ren idioti, forklarer Jensen til avisen.

Ruten gik fra Egå Havvej til Ingerslevs Boulevard.

Hun har ikke kunnet spore computeren via den indbyggede sporingsenhed i Mac-computere.

Computeren beskrives som en almindelig sølvfarvet MacBook Air i et sort læderetui. Den er faldet af bilen et sted imellem Egå Havvej over Grenåvej til Ingerslevs Boulevard klokken 15.

Hvis man finder eller har fundet computeren, kan man kontakte ejeren på mailadressen [email protected].

Se opslag fra Aarhus Universitet herunder:

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip