Mange af de studerende, der kommer ind på landets universiteter via kvote 2, hvor karakteren ikke er afgørende, er unge fra privilegerede hjem.
Uddannelsessektoren har nemlig endnu ikke knækket koden i forhold til at optage børn fra mindre boglige hjem via kvote 2, siger Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd
- Den måde, man kører det på i dag er ikke nødvendigvis gavnligt for den sociale mobilitet.
Ifølge Yasmin Davali kommer mange nemlig ind via karakter og enkelt samtale, når de søger optagelse via kvote 2. Og det er skævvridende.
- Dem, der vinder samtalen, er ofte dem, der kommer fra en stærk baggrund. Den måde, man bedømmer på i dag, betyder, at det ofte er unge, der kommer fra privilegerede hjem, der bliver optaget.
En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at kvote 2 ikke har bidraget til at øge bredden i den sociale rekruttering på de eftertragtede universitetsuddannelser.
I undersøgelsen fremgår det, at forældrenes uddannelsesniveau ikke falder drastisk mellem kvote 1 og kvote 2, som det burde, hvis der skulle være en socialt udlignende effekt.
Ifølge optagelsesreglerne for kvote 2 er det for de ansøgere, "som af forskellige grunde ikke kan blive optaget gennem kvote 1, eller som har brug for at blive vurderet på kvalifikationer ud over eksamensgennemsnittet".
Ifølge Yasmin Davali er der mange studerende, der bruger kvote 2, som en buffer. Som en mulighed, man kan benytte sig af, hvis ikke man fik den karakter, man ønskede sig.
- Der skal ikke særligt meget til, før ens karaktergennemsnit ændrer sig, og så er det de studerende gør brug af kvote 2.
Men universiteterne bør afspejle den generelle befolkning og ikke kun være for eliten, mener Yasmin Davali.
- På den måde vil der være rigtig meget at hente. Både for den enkelte studerende og for universiteterne, da man får en mangfoldig studentermasse, som kan gå kritisk til fagene.
/ritzau/
