Studie: Dine kollegaer kan være livsfarlige

Skrevet af Kirstine Petersen

08/12/2015

Mest læste i dag

Kollegaer, der er overdrevet selvsikre, som mobber, eller som opfører sig dårligt er direkte farlige for en arbejdsplads.

Deres adfærd går ud over både medarbejderne og firmats produktivitet og dermed økonomi.

Sådan lyder konklusionen på et større studie af såkaldte ”giftige medarbejdere”, som økonomiprofessor Dylan Minor har foretaget for Harvard Business School.

Han har undersøgt 50.000 medarbejdere, ansat i 11 forskellige firmaer i USA. Fokus var på de medarbejdere, der var indblandet i ”giftig adfærd” på arbejdspladsen.

Læs også: Chefen kan snage i medarbejderes journaler: Arbejdsgiver fik adgang til stressramt kvindes data

De giftige medarbejdere blev undersøgt, ligeså vel som deres indvirkning på produktiviteten på arbejdspladsen.

- De kan forårsage store organisatoriske omkostninger, herunder tab af kunder, en dårligere arbejdsmoral blandt medarbejderne, større udskiftning, tab a legitimitet hos eksterne, potentielle kunder, lyder konklusionen blandt andet.

En giftig kollega er en kollega, der:

- skubber ekstra arbejde (måske endda sit eget) over på andre medarbejdere.
- får sin kollega til at sige op på grund af sin adfærd.
- desværre har større indflydelse på arbejdspladsens arbejdsmiljø end de positive og ikke-giftige medarbejdere har.

Læs også: 12 ting du skal holde op med at gøre mod dig selv

Problemet er oftest, at den giftige medarbejder har evnen til at overbevise sin chef om, at han eller hun er dygtig til sit arbejde – men uanset hvad har den giftige medarbejder så negativ effekt på både arbejdsmiljøet og produktiviteten, at det risikerer at op mod halvere omsætningen for nogle virksomheder – hvis ikke ”bare” skade arbejdspladsen svært.

Dylan Minors råd til cheferne er derfor at give sig god tid, når de ansætter en person i deres foretagende – og derudover ikke være bange for at skille sig af med primadonnaen i tide.

Læs også: Så vigtige er pauser i løbet af dagen
 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: