To stukket med kniv ved Christiania

Tidligt søndag morgen er to yngre mænd blevet stukket med kniv foran Christianias hovedindgang.

Politi og redning blev alarmeret klokken 06.38.

- Den ene er blevet stukket i ryggen og den anden i skulderen. Jeg ved ikke hvor alvorligt det er, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, John Dyhrberg, til ekstrabladet.dk.

De to ofre betegnes som yngre mænd af anden etnisk herkomst end dansk.

Politiet kan endnu ikke sige, om overfaldet er banderelateret, men det ligger fast, der er tale om flere gerningsmænd.

Ifølge politiet kom gerningsmændene inde fra selve Christiania. De løb tilbage på Christiania efter overfaldet.

Politiet er netop nu massivt til stede ved Christiania og er i gang med vidneafhøringer og tekniske undersøgelser.

Lige nu er politiet i gang med at afhøre vidner på stedet.

Dagens Gossip

Dagens TV