Styrelser hyrer konsulenter for millioner uden udbud

Det viser notater fra Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, som Berlingske Nyhedsbureau har fået aktindsigt i efter at have lavet en stikprøve i styrelser under tre ministerier.

»I begge tilfælde har man efter min bedste vurdering lavet en meget grov overtrædelse af de gældende udbudsregler,« siger Steen Jensen, selvstændig konsulent og ekspert i offentlige udbud.

Ifølge EUs regler for offentlige udbud skal ministerier og styrelser sætte en opgave i udbud, hvis den har en værdi på mere end 500.000 kroner. Men i NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet har man undladt at sætte fem ud af seks udbudspligtige opgaver, som PA Consulting har lavet for styrelsen i 2012, i udbud.

Det fremgår af interne notater fra styrelsen, der også viser, at man har betalt mere end fem millioner kroner for opgaverne.

Teamleder for kontraktstyring Ole Clemens Petersen erkender, at man ikke har overholdt udbudsreglerne, hvilket han kalder »beklageligt«. Han understreger, at styrelsen er i gang med at stramme de interne procedurer for køb af konsulentydelser.

Hos Naturstyrelsen viser et internt notat, at man i forbindelse med udarbejdelsen af en drikkevandshandlingsplan har ansat konsulenter fra COWI på særskilte kontakter, der i alt har en værdi på knap en million kroner, men hver for sig er under grænsen på 500.000 kroner og derfor ikke udbudspligtige. Men det må man ikke, forklarer Steen Jensen.

»Det, der er afgørende, er, om de tre opgaver vedrører samme projekt. Gør de det, skal opgavens budget ses samlet og ved tæt på en million kroner, ja så er man udbudspligtig,« siger han.

Kontorchef i Naturstyrelsen, Inger Bergmann, afviser, at styrelsen har været forpligtet til at sende de tre projekter i offentligt udbud, fordi værdien af hver enkel kontrakt var under grænsen på 500.000 kroner, og fordi projekterne var af vidt forskellig karakter.

»Drikkevandshandlingsplanen omfatter mere end 30 initiativer og projekter af vidt forskellig karakter, som er gennemført over en årrække. I den konkrete sag er der tale om tre forskellige projekter, som intet har med hinanden at gøre teknisk eller indholdsmæssigt udover, at de ligger inden for drikkevandsområdet,« siger Inger Bergmann.

Lektor Grith Skovgaard Ølykke fra juridisk institut på Copenhagen Business School forklarer, at det til enhver tid er en konkret vurdering, om en opgave skal i udbud.

»Kontrakter må ikke opdeles i små, mindre kontrakter med henblik på at omgå en udbudspligt. Det fremgår tydeligt af reglerne i udbudsdirektivet. Men udgangspunktet må være, at flere opgaver under samme projekt til samme leverandør skal ses samlet og derfor sættes i udbud,« forklarer hun.

Professor ved Roskilde Universitet Bent Greve kalder det et alvorligt problem, hvis styrelser eller ministerier ikke sætter store konsulentopgaver i udbud. Det betyder nemlig, at man risikerer at bruge borgernes skattekroner ufornuftigt.

»Vi ved allerede, at der bliver brugt mange penge på det her område. Overholder man ikke udbudsreglerne kommer man let til at betale for meget for opgaverne. Det er et problem, når man i for vejen arbejder på at reducere udgifterne på området,« forklarer Bent Greve, der understreger, at et af de store problemer er, at vi ikke ved, hvor ofte det sker.

»Når styrelser vælger at se stort på udbudsreglerne, kan en forklaring være, at det oftest går hurtigere og er lettere at undlade at sætte ting i udbud. Derudover er det altid mere bekvemmeligt at vælge at genansætte de konsulenter, man kender,« siger han.

Dagens Gossip