Suarez er landet i Uruguay til heltemodtagelse

Skrevet af admin

27/06/2014

Dagens topnyheder

Uruguays landsholdsstjerne Luis Suarez er ankommet til hjemlandet efter karantænedommen, der har sendt ham ud af VM.

27-årige Suarez blev modtaget af hundredvis af fans, der havde bød ham velkommen med flag og bannere. Teksten på et banner lød "Luis, hele Uruguay er med dig".

Liverpool-stjernen blev fløjet hjem fra Brasilien i et privat jetfly, der dog var lidt forsinket, da det ankom i Montevideo.

Uruguays præsident, Jose Mujica, havde taget turen ud til lufthavnen for at tage imod Suarez, men på grund af forsinkelsen, måtte Mujica forlade lufthavnen igen.

Suarez gjorde ikke det store ud af sin ankomst. Han satte stille og roligt kursen mod den sydlige provins Canelones, hvor hans mor er bosiddende.

Liverpool-angriberen blev torsdag straffet for at have bidt italieneren Giorgio Chiellini under en VM-kamp. Ni landskampes karantæne samt udelukkelse for al fodbold de næste fire måneder var straffen til Suarez.

/ritzau/AFP