Suarez lukker helt ned efter transferballade

Han er sammen resten af Uruguays landshold i Japan for at spille en venskabslandskamp, og han vil i følge engelske Daily Mirror ikke længere tale om sine uenigheder med Liverpool-ledelsen. Han er endda gået skridtet videre og har bedt både sine holdkammerater og det uruguayanske fodboldforbund om at svare 'ingen kommentarer', når de bliver spurgt om deres holdning til Suarez' transfer-problemer.

Ifølge avisen forsøger Suarez' agent Pere Guardiola at forhandle en løsning på plads med Liverpool ved et møde på fredag. Suarez afviser således at give den offentlige undskyldning til holdkammeraterne og til klubben, som manager Brendan Rodgers har forlangt.

Agenten undersøger nu, hvilke muligheder der er for Suarez uden for England, fordi Liverpool-ledelsen har gjort det helt klart, at man under ingen omstændigheder vil sælge uruguayaneren til Premier League-konkurrenterne Arsenal, som ellers har budt på angriberen. Suarez har tidligere fortalt, at han meget gerne vil til Real Madrid, men her er man åbenlyst parat til at bruge det meste af transferbudgettet på at hente Gareth Bale i Tottenham og har ingen planer om at spendere de mange millioner, som Liverpool vil kræve for at sælge deres stjerne.

Dagens Gossip