Suarez undskylder for at bide modstander

Det burde have kostet rødt kort, men dommer Kevin Friend så ikke episoden. Til gengæld kan Luis Suarez se frem til, at det engelske fodboldforbund (FA) ser tv-billederne, og det koster givetvis karantæne.

Senere søndag undskyldte angriberen fra Uruguay sin handling.

- Jeg er meget ked af min opførsel tidligere i dag i vores kamp mod Chelsea, siger Luis Suarez ifølge Liverpool FCs hjemmeside.

- Jeg har udsendt en undskyldning, og jeg har prøvet at komme i kontakt med Branislav Ivanovic for at tale med ham personligt. Jeg undskylder over for manageren, mine spiller-kolleger og alle andre i Liverpool for at have svigtet dem, siger Luis Suarez videre.

Adm. direktør i Liverpool, Ian Ayre, siger:

- Luis har fremsat en uforbeholden undskyldning. Hans opførsel gavner ingen, der bærer en Liverpool-trøje, og han har svigtet sig selv og alle, der forbindes med klubben. Vi vil tage os af sagen internt, og vi vil afvente eventuelle handlinger fra FA.

- Jeg har set tv-billeder, og jeg har talt med Luis. Hans opførsel er fuldstændig uacceptabel, og den gavner ingen, siger Liverpools manager, Brendan Rodgers.

Dagens Gossip

Dagens TV