Sublime Forlan sænkede Nigeria

For med sit mål til 2-1 i holdets kamp mod Nigeria sikrede han sit land sejren efter 51. minutters spil i anden halvleg.

Resultatet betyder samtidig, at Uruguay blot skal besejre Confederations Cups prygelknabe fra Tahiti for at gå videre fra Pulje B til turneringens semifinaler.

Uruguays landstræner Oscar Tabarez var da heller ikke sen til at fremhæve 34-årige Forlans betydning for det sydamerikanske mandskab. 

- Den måde, han brugte begge sine fødder på og hans boldkontrol, viste virkelig, hvor talentfuld en spiller han er, sagde Tabarez efter kampen ifølge nyhedsbureauet Reuters.   

Udover at score Uruguays sejrsmål var Diego Forlan også med i holdets scoring til 1-0 scoring, da han afleverede bolden til Edinson Cavani, som herefter assisterede Diego Luganos mål efter 19. minutter.

Herefter udlignede John Obi Mikel til 1-1 senere i første halvleg. Det var i øvrigt midtbanespillerens kamp nummer 50 for Nigeria. 

Dagens Gossip