Succesfuld lancering af Peugeot 2008

2008 Crossover er en unik model, der forener køreegenskaberne fra en hatchback med styrken og ikke mindst rummeligheden fra en SUV. Den kompakte størrelse og høje førerposition giver både gode parkeringsmuligheder, sikkerhed og trafikalt overblik i byen, mens de effektive motorer sikrer et lavt brændstofforbrug og gør den attraktiv som blandt andet pendlerbil.

Den succesfulde lancering af 2008 understreger, at disse egenskaber rammer mange danskeres behov for en moderne bil med mange anvendelsesmuligheder, og 2008 tilhører da også et af de hurtigst voksende bilsegmenter i Europa.

Peugeot fordobler produktionen af 2008

Peugeots mål om at blive leder i B-segmentet i Europa er godt på vej til at blive realiseret med 208, der i slutningen af maj måned var solgt i flere end 314.400 eksemplarer og var den mest solgte model i sit segment i flere lande i april, blandt andet i Frankrig, Holland og Danmark.

2008, der netop er lanceret i Danmark og på de fleste andre europæiske markeder, følger det momentum i Peugeots salgsoffensiv, som 208 har startet. Målet var inden introduktionen en førsteplads i mini-SUV segmentet og ambitionerne er ikke blevet mindre efter de første ugers salg, der er tre gange højere end forventet: I slutningen af maj var 2008 solgt i 16.000 eksemplarer.

Successen betyder, at fabrikken i Mulhouse, hvor 2008 bliver produceret, øger sin kapacitet og produktionen af 2008 fordobles fra 5.000 enheder til 10.000 enheder om måneden fra september måned.

Dagens Gossip