Succesfulde Dencik: Jeg har krudt i røven

Skrevet af admin

28/11/2014
Danske film, amerikanske storproduktioner og svenske tv-serier. David Dencik har prøvet det hele. Der skal nemlig hele tiden ske noget nyt i den svensk-danske skuespillers liv. - Det er ikke alle, der har det sådan. Nogle mennesker vil helst bare sidde i deres kolonihavehus i 80 år. Jeg har krudt i røven. Jeg har mennesker, jeg skal møde og steder, jeg skal se og besøge, siger David Dencik. Den rutinerede skuespiller forsøger derfor at undgå at læne sig tilbage i sofaen og køre videre med de ting, han allerede ved, han er god til. - Det er vigtigt for mig at kaste mig ud på dybt vand. Det er en lidt utryg fornemmelse, men jeg synes, det er ens opgave som menneske at gå hen, hvor det er svært at være og prøve sin egen kompetence af, fortæller David Dencik. Trods roller i flere internationale film, som blandt andet "Dame, konge, es, spion" fra 2011, er de engelsksprogede film stadig ikke helt sikker grund for David Dencik. Det var en af årsagerne til, at han sagde ja til at være med i Susanne Biers aktuelle film "Serena", hvor han spiller over for verdensstjerner som Bradley Cooper og Jennifer Lawrence. - Jeg har ikke samme selvtillid i forhold til at kunne huske mine replikker, når jeg skal tale engelsk. Lige så snart jeg har sagt en replik, så tænker jeg på den næste, og det gør mig mindre nærværende. Jeg skal derfor øve mig rigtig meget, indrømmer den ellers garvede skuespiller. Men det er ikke kun sproget, David Dencik gerne vil udfordres på. Med roller som en følsom transvestit i "En soap", en pågående psykiater i tv-serien "Lykke" og rollen som en morderisk racist i den svenske tv-serie "Lasermannen", har David Dencik udfordret sig selv til at indtage mange forskellige roller. - Jeg sætter en ære i at prøve at variere mig. Jeg hader at gentage mig selv. Jeg kan heller ikke lide at lave det samme fra optagelse til optagelse, jeg vil gerne prøve at finde på noget nyt, selvom det ikke altid falder godt ud. Det er vel for at kunne vokse og vise bredde som skuespiller, siger David Dencik.Susanne Biers nye film "Serena" med David Dencik i en af de bærende roller kan ses i biografen fra den 27. november. Newspaq

Dagens topnyheder

Danske film, amerikanske storproduktioner og svenske tv-serier. David Dencik har prøvet det hele. Der skal nemlig hele tiden ske noget nyt i den svensk-danske skuespillers liv.

- Det er ikke alle, der har det sådan. Nogle mennesker vil helst bare sidde i deres kolonihavehus i 80 år. Jeg har krudt i røven. Jeg har mennesker, jeg skal møde og steder, jeg skal se og besøge, siger David Dencik.

Den rutinerede skuespiller forsøger derfor at undgå at læne sig tilbage i sofaen og køre videre med de ting, han allerede ved, han er god til.

- Det er vigtigt for mig at kaste mig ud på dybt vand. Det er en lidt utryg fornemmelse, men jeg synes, det er ens opgave som menneske at gå hen, hvor det er svært at være og prøve sin egen kompetence af, fortæller David Dencik.

Trods roller i flere internationale film, som blandt andet "Dame, konge, es, spion" fra 2011, er de engelsksprogede film stadig ikke helt sikker grund for David Dencik.

Det var en af årsagerne til, at han sagde ja til at være med i Susanne Biers aktuelle film "Serena", hvor han spiller over for verdensstjerner som Bradley Cooper og Jennifer Lawrence.

- Jeg har ikke samme selvtillid i forhold til at kunne huske mine replikker, når jeg skal tale engelsk. Lige så snart jeg har sagt en replik, så tænker jeg på den næste, og det gør mig mindre nærværende. Jeg skal derfor øve mig rigtig meget, indrømmer den ellers garvede skuespiller.

Men det er ikke kun sproget, David Dencik gerne vil udfordres på.

Med roller som en følsom transvestit i "En soap", en pågående psykiater i tv-serien "Lykke" og rollen som en morderisk racist i den svenske tv-serie "Lasermannen", har David Dencik udfordret sig selv til at indtage mange forskellige roller.

- Jeg sætter en ære i at prøve at variere mig. Jeg hader at gentage mig selv. Jeg kan heller ikke lide at lave det samme fra optagelse til optagelse, jeg vil gerne prøve at finde på noget nyt, selvom det ikke altid falder godt ud. Det er vel for at kunne vokse og vise bredde som skuespiller, siger David Dencik.

Susanne Biers nye film "Serena" med David Dencik i en af de bærende roller kan ses i biografen fra den 27. november.

Newspaq