Sulten gnavpot? Derfor er du måske altid sur ved frokosttid

Skrevet af Aller Media

12/09/2013

Mest læste i dag

Professor i psykologi og appetit-adfærd ved Reed University, Paul J. Currie, forklarer, at selvom vi kan undertrykke vores sult, så kan vi ikke styre den emotionelle reaktion, der kommer i kølvandet herpå.

Forklaringen er til dels, at appetithormonet ghrelin, der produceres i maven, og som stimulerer følelsen af sult også kan være med til at producere anspændthed og stress.  Det siger lægen til Huffingtonpost.com.

Effektiv slankekur: Tab et kilo om ugen uden at være sulten. Se hvordan på Soendag.dk

- Måske tror du, at du spiser, fordi det er lystbetonet, men når du tænker på en situation, hvor du har været rigtigt sulten og har siddet og kigget på, at andre spiste, så er du sikkert blevet en smule emotionel og anspændt - irriteret og vred endda – og jo længere du undertrykker, jo mere påvirker det din følelsesmæssige tilstand, siger Paul J. Currie.

Det skal være svært at gå sulten rundt

Paul J. Currie mener, at grunden til, vi bliver gnavne, når vi er sultne og ikke umiddelbart får stillet vores appetit, er, at det skal være meget svært for os at sulte os selv.

- Det giver mening, at vi er mere irritable og mere i vores følelsers vold, fordi det styrker vores drivkraft til at opsøge mad og få vores ernæringsmæssige behov stillet, siger Paul J. Currie.

Også et andet hormon har en betydning

En nyere undersøgelse fra University of Cambridge, 2011, viste desuden, at også hormonet serotonin kan spille en rolle i forhold til sult og følelser. Niveauet af dette hormon stiger nemlig både ved sult og stress, og det påvirker den del af hjernen, der styrer vores vrede, skriver Huffingtonpost.com

Virker din slankekur ikke? Se mere om hvorfor på Oestrogen.dk

Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media