Sultende børn med lort i bleen: Børnene rammes, fordi kommunerne sparer mere, end de behøver

Færre pædagoger, hjemmehjælpere og skolelærere.

Det er resultatet af de sparerøvelser, der forekommer i flere af landets kommuner. Kommunerne bruger tilmed færre penge, end de har lov til, ifølge serviceaftalen med regeringen. Det skriver avisen.dk i dag.

Alene sidste år brugte kommunerne 2,3 milliarder kroner færre, end deres budgetter tillader. Udviklingen bekymrer en række fagforeninger, herunder FOA og BUPL, hvis medlemmer mærker konsekvenserne.

Læs også: For få pædagoger: Eksperter kalder ny børnepakke for katastrofal og uigennemtænkt

I Randers går en gruppe pædagoger og deres tillidsmænd derfor sammen og sender et fælles notat til kommunalpolitikerne i dag, hvor de viser deres bekymringer:

- Jeg oplever vuggestuebørn, der græder og ikke kan få trøst. Børn, der er sultne, men ikke kan få mad. Børn, der går rundt med en pølseble, der må vente. Det gør ondt helt ind i mit hjerte, at vi ofte ikke kan opfylde et barns behov, skriver en pædagog i notatet 'Stemmer fra hverdagen'.

Randers kommune alene har haft en underforbrug på 137 millioner kroner i 2013 og kommunen forventes at have undladt at bruge 65 millioner kroner i 2014.

Kender du til konsekvenserne af unødige besparelser, hører undertegnede journalist gerne fra dig på [email protected]

Dagens Gossip

Dagens TV