Sundhed: Du skal gå uden om deforme nødder

Mandler, valnødder, paranødder, hasselnødder. Listen over nødder er lang og særligt nu, hvor julen er over os, er det ikke kun højsæson for julebag og konfekt, men også højsæson for nødder.

Og mens man sidder i sofaen med nøddeknækkeren og en skål nødder på bordet, så skal man ikke bare spise løs.

Mandler kan hjælpe dig med at tabe fedtet på maven – læs hvorfor på søndag.dk

Man skal nemlig være opmærksom på, om nødden ligner sig selv, lyder det fra SØNDAGs sundhedsekspert, diætisten Anne W. Ravn.

- Når du finder en skæv mandel eller en forkrøblet paranød i skålen med julegodter, er det et godt sundhedstip at kassere nøden, siger hun til SØNDAG.

Ingen risiko ved danske nødder

Nødder kan nemlig indeholde svampegiften aflatoksin, som ikke kan ses med det blotte øje.

Men aflatoksin kan påvirke nøddens vækst, og derfor har deforme nødder ofte et højere indhold af aflatoksiner.

- Det er primært paranødder, pistacienødder, jordnødder, mandler og hasselnødder, der kan være angrebet. Aflatoksiner dannes kun i tropiske og subtropiske områder. Der er derfor ingen risiko ved at spise danske nødder, lyder det fortsat fra Anne W. Ravn.

Hun understreger, at svampegifte ikke nedbrydes ved kogning, ristning eller anden tilberedning.

Derfor skal du passe på med at spise champignon. Læs hvorfor på søndag.dk

Af SØNDAGs sundhedspanel, SØNDAG/NewsDesk Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV