Sundhedschefer i USA: Zikavirus skræmmer mere end ventet

Skrevet af admin

11/04/2016

Dagens topnyheder

Spredningen og effekten af zikavirus er større end først antaget, oplyser amerikanske sundhedsmyndigheder på et pressemøde i Det Hvide Hus mandag.

Første bud på en vaccine skulle være klar til september. Det siger chefen for Det Nationale Institut for Allergi og Infektionssygdomme, Anthony Fauci.

Den myggeart, som spreder den for nogle mennesker farlige virus, findes i flere delstater, end man havde troet.

Det fortæller Anne Schuchat, som er vicedirektør i Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC). Hun deltager på pressemødet med Fauci.

Zikavirus har vist sig "mere skræmmende, end vi havde troet" ifølge Schuchat.

/ritzau/Reuters