Aftalen i Folketinget om prioritering af sygehusmedicin er fundamental vigtig, men rummer også elementer, der kan betyde at regionernes medicinregningen fortsætter sin himmelflugt, mener flere eksperter.
Professor i pædiatri Gorm Greisen, der også er formand for Det Etiske Råd, men her udtaler sig i kraft af sin stilling som overlæge og som professor ved Københavns Universitet, har set på den nyindgåede aftale, som han mener er et vigtigt politisk skridt.
- Nu er det et enigt Folketing, der italesætter, at der er et særligt problem med dyr medicin, og at man bliver nødt til at have en stærk og fagligt uafhængig vurdering, der kommer på armslængde af politikerne, siger han.
Men ifølge Gorm Greisen skal man også holde øje med to af de syv retningslinjer, som aftalen er bygget op om.
- Der er to punkter, der for mig at se risikerer at gøre det virkningsløst.
- Det ene er, at man holder fast i, at man ikke kan afvise på pris alene. Det andet er princippet om enkeltsager, hvor der står, at en enkelt læge skal kunne få tilladelse til at behandle en enkelt patient med et lægemiddel, der ikke er blevet godkendt til behandling.
Ifølge ham udgør de to punkter smuthuller, så visse patienter fortsat kan få den dyre medicin. Og bliver smuthullerne for store, vil medicinregningen fortsat stige.
Også professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen vurderer, at principperne "ikke er noget, der så og sige vælter alting".
Kjeld Møller Pedersen nævner, at man i 2015 allerede traf beslutninger om at sige nej til fem-seks typer medicin af sundhedsøkonomiske hensyn, og at afvisninger af medicin sandsynligvis vil fortsætte i samme niveau.
Alligevel er det ifølge ham særdeles positivt, at der nu kommer en politisk formuleret ramme for prioriteringer, som har opbakning fra samtlige af Folketingets partier.
- Et for ét er principperne hver for sig fornuftige og vil være med til at give gode rammer for det prioriteringsarbejde og den model, som danske regioner har lagt på bordet, siger han.
/ritzau/
