Sundhedsstyrelsen kritiserer fejlagtig kræftbehandling

På tre sygehusapoteker i Region Syddanmark og Region Midtjylland er der systematisk sket alvorlige fejl, når kemomedicinen cabazitaxel er blevet blandet.

- Man burde have blandet medicinen rigtigt, fordi der ikke på noget tidspunkt i indlægssedlen har været en fejl, siger enhedschef Anne-Marie Vangsted til Ritzau og fortsætter

- I forhold til Sundhedsstyrelsens vurdering har der ikke på noget tidspunkt været oplysninger om den professionelle færdigtilberedning, som har været urigtige og umuliggjort er korrekt færdigblanding.

- Det er til enhver tid sygehusapotekernes ansvar at sikre, at den færdigtilberedte medicin er i overensstemmelse med de indlægssedler, der ligger i pakken.

Selv om indlægssedlen bliver opdateret i oktober 2012, fortsatte sygehusapotekerne i Vejle, Aarhus og Odense med at blande medicinen forkert.

På Aarhus Universitetshospital blev medicinen taget i brug i januar 2012, men først 4. november bliver fejlen opdaget og rettet.

Fejlen har medført en fejlmedicinering af en række patienter med 16-20 procent for høj dosering af det aktive stof.

99 patienter ramt af prostatakræft er blevet fejlbehandlet med for høj dosis kemomedicin i Region Midtjylland og Syddanmark. Tre kan være døde af fejlbehandlingen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip