To super-mål af Fischer i Ajax-sejr

Unge Fischer scorede to mål i sejren, som kom til at lyde på 4-1 til Amsterdam-klubben.

Viktor Fischer scorede først til 1-0 midtvejs i første halvleg, hvor Ajax kombinerede sig flot igennem Nijmegens forsvar, indtil Viktor Fischer alene med NEC-målmand Gabor Babos sendte bolden i kassen.

Fire minutter senere lavede NEC Nijmegen selvmål ved Rens Van Eijden, og stillingen 2-0 holdt til langt ind i anden halvleg.

Her var det så, at Viktor Fischer igen var på spil. Denne gang lobbede han på flot vis bolden over Babos efter oplæg fra Christian Eriksen.

Nick van der Velden reducerede kort efter for gæsterne, inden den hjemvendte søn, Ryan Babel, slog sejren fast for Ajax, der fører Æresdivisionen foran PSV.

Søren Rieks og Kevin Conboy var begge med for NEC, og her gjorde Kevin Conboy sig bemærket ved at få et gult kort. 

Dagens Gossip

Dagens TV