Super tilfreds Ståle: Vi forsvarede som italienere

FC København kæmpede, så blodet sprang, da det tirsdag aften blev til 1-1 i den på forhånd noget nær umulige kamp mod Juventus. Cheftræner Ståle Solbakken var derfor tilfreds, da han efter kampen talte med 3 .

- Det var tæt på perfekt defensivt. Med 10-12 træninger og nye spillere både offensivt og defensivt, er det det bedste, vi kan spille på det her tidspunkt, sagde Solbakken.

- Vi bliver trætte og laver fejl i anden halvleg, men vi kæmper hele vejen. Vi gjorde alt, vi kunne, og vi forsvarer os som italienere, lød det videre fra nordmanden.

FC Københavns svenske målmand, Johan Wiland, blev opgørets helt store helt med et utal af klasseredninger. Det glædede naturligvis Ståle Solbakken.

- Det var den gamle Wiland. Vi har arbejdet med Johan, for at få noget kropssprog og vildskab tilbage i hans spil. Han har kostet i Superligaen, men det her var en fantastisk præstation, og han har en feberredning, som der ikke er mange målmand, der redder, sluttede den norske boss efter et af de største resultater i en ellers succesrig trænerkarriere.

Dagens Gossip