Super varm juli får plads i historiebøgerne

Årets syvende måned var nemlig - bogstaveligt talt - millimeter fra at slå alle tiders rekorder, som den tørreste og mest solrige sommermåned siden 1874.

»Kigger vi på antallet af solskinstimer kommer vi til at ligge på 296 timer i alt. Det er den anden mest solskinsrige juli, siden vi startede registreringen,« siger seniorklimatolog ved DMI, John Cappelen.

Det er syv år siden, danskerne kunne opleve sol i samme mængder. I 2006 skinnede solen nemlig hele 321 timer. Bundrekorden lyder omvendt på 132 solskinstimer målt i 1922, og kigger man på de seneste ti år, har danskerne i årets juli måned kunnet nyde tæt på 100 timers mere solskin sammenlignet med gennemnittet for samme måned de foregående år.

Få seneste nyt om vejret direkte på Facebook - tryk her

Mens vejrguderne skånede danskerne for skyer og gråvejr, har juli desuden budt på ekstraordinært lidt nedbør. DMI forventer, at der i gennemsnit falder 21 millimeter regn fordelt på de 31 sommerdage i juli. Det tal er kun undergået tre gange tidligere de seneste 139 år.

»Med én dag tilbage af juli måned er det vores vurdering, at juli 2013 vil være den fjerde tørreste juli siden 1874 kun overgået af 1904, 1983 og 1994, hvor der i alle tre tilfælde faldt 15 millimeter regn,« siger John Cappelen.

Sammenligner man med de gennemsnitlige nedbørsmængder fra de seneste ti år, er juli måned i år endnu mere bemærkelsesværdig. I perioden 2001 til 2010 faldt der i gennemsnit 77 millimeter nedbør i juli måned, og det er 73 procent mere end i år, forklarer John Cappelen.

»Tager vi temperaturen med, så har det også været væsentligt varmere i år. Alt i alt må vi sige, at juli 2013 nærmer sig den absolutte topplacering, hvis man skal sammenligne med de seneste 100 år,« siger John Cappelen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Han forklarer, at skyer og nedbør på de sidste to dage i måneden er skyld i, at juli i år ikke slår alle rekorder. I stedet må vi se os tilfredse med en andenplads, siger John Cappelen.

Dagens Gossip