Superman dømt for vold mod humlebi i Aalborg

Skrevet af Ann Katrine Warren

27/08/2013

Dagens topnyheder

I Aalborg er Superman netop blevet idømt 40 dages betinget fængsel for grov vold mod en humlebi. Det usædvanlige scenario udspillede sig under karnevalet i byen den 25. maj, hvor de to mænd begge havde klædt sig ud i dagens anledning. Det skriver Nordjyske.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Superman, der altså ikke hedder Clark Kent i det virkelige liv, fik tilsyneladende lyst til at spille med de kunstige muskler under optoget og kom op at skændes med manden i humlebi-kostumet.

Mændene kendte ikke hinanden, men det endte med, at den 24-årige Superman slog humlebien i hovedet med en flaske, så humlebien fik en flænge bag øret og måtte limes.

Superhelten som var så beruset, at han intet husker fra episoden, fik en betinget fængselsdom, hvis han ellers passer sin samfundstjeneste og deltager i misbrugsbehandling.

LÆS OGSÅ: Romabror i retten i dag: Tricktyveri er normalt for romaer