Superman smider kappe og tricot

Skrevet af Aller

18/06/2013
Producenten bag »Man of Steel« er gået i samarbejde med det amerikanske hjemmeværn, National Guard, og Henry Cavill medvirker i en række videoer, der skal inspirere soldaterne og alle andre til at dyrke motion. Desuden må serien gerne få flere til at melde sig under nationalgardens faner. Skuespilleren giver den som et mandligt svar på 1980ernes fitnessdronning Jane Fonda i samspil med Hollywood-træneren Mark Twight. Han hjalp Cavill med at opnå den fysik, de kvindelige biografgængere nu savler over, og de to mænd fortsætter samarbejdet i videoserien med titlen »Soldier of Steel«. I de tre første små film træner Twight med hjemmeværnssoldaterne og i den fjerde fremviser Cavill sin veltrimmede torso. Videoen byder også på klip fra »Man of Steel«-settet - og det kommer den britiske skuespiller snart til at opleve igen. Zack Snyders Superman-film fik ganske vist først verdenspremiere i fredags, men den er blevet så stor en kommerciel succes, at der allerede er en toer på tegnebrættet. Ifølge Hollywoods branchepresse lægger producenten Warner Bros. op til et gensyn med hovedkræfterne fra »Man of Steel« og vil lade Snyder fortsætte bag kameraet. Instruktørens første bud på den kappeklædte superhelt knuste i går samtlige konkurrenter verden rundt og strøg direkte til tops på den globale biografhitliste. Blot tre døgn efter premieren passerede filmen et billetsalg på en milliard kroner.

Dagens topnyheder