Supermarked nægtede at sælge hende alkohol på grund af ar på armene

Debatten går lige nu på de sociale medier på baggrund af en nylig sag om den britiske kvinde Becci Wain.

Kvinden føler sig forurettet og stigmatiseret efter et besøg i supermarkedet Tesco, fordi hun blev afvist ved skranken på grund af sit udseende.

Becci har ar på armene, efter at hun har kæmpet med følelserne og selvskade, og det bemærkede en ekspedient, da Becci ville købe nogle flasker champagne til sin ven.

- Champagneflaskerne var til min vens fødselsdag og tydeligvis ikke til mig, da jeg købte dem sammen med en gaveæske og et fødselsdagskort, siger hun til Metro.

Ekspedienten krævede at se ID af den 21-årige kvinde, men afslog alligevel at sælge alkohol til Becci, fordi hun har tydelige ar på armene.

- Jeg viste dem mit ID, men kassedamen kiggede bare på mig og sagde “Er du sikker på, at du har lov til det med de ar, du har på armene?”

Becci Wain stoppede med at skære i sig selv for et halvt års tid siden og har været i terapi siden da.

Hun føler sig meget stigmatiseret og ydmyget, da der stod tre kunder bag hende i køen, som så afvisningen. Becci bad om at se kassedamens chef, men da den overordnede kom, lød svaret, at det er Tescos politik ikke at sælge til folk med ar.

Han kunne dog godt se, at det var til en gave, så det gik lige denne ene gang, lød den endelig beslutning fra ham.

Beccis sag er endt i medierne, hvor brugere debattere, om det er godt eller skidt, at supermarkedet afviser ”folk som Becci”.  

Kæden siger, at deres personale bliver trænet i at sælge alkohol ansvarligt, hvilket er begrundelsen for den første afvisning, men at der nok er sket en fejl i dette tilfælde.

Dagens Gossip