Superstjerner leger klovne for velgørenhed

Skrevet af admin

22/05/2015

Mest læste i dag

En perlerække af Hollywoods allerstørste stjerner samler sig fredag aften amerikansk tid på scenen, hvor de alle vil iføre sig røde klovnenæser.

Anledningen er tv-showet "Red Nose Day", som ved hjælp af kendisser og klovnenæser har til formål at samle penge ind til nogle af de fattigste børn i verden.

Og blandt de superstjerner, der skal hjælpe til med det, er Justin Timberlake, Seth Myers og Robert Pattinson, der på Instagram allerede nu er at finde med røde klovnenæser placeret i ansigtet.

Foruden de tre stjerner deltager skuespillere som Julia Roberts, Will Ferrell og Jennifer Aniston også i showet, ligesom der kommer til at være musikoptrædener fra blandt andre Ed Sheeran.

Showet løber af stablen fredag aften klokken otte amerikansk tid. Eller klokken fire natten til lørdag i Danmark.

Se Justin Timberlake med klovnenæse her: https://instagram.com/p/29b_veSduh/?taken-by=justintimberlake

Og Seth Myers her: https://instagram.com/p/2922SyuYy-/?taken-by=rednosedayusa

Og Robert Pattinson her: https://instagram.com/p/234_gruY79/?taken-by=rednosedayusa

/ritzau/FOKUS