Supertalentet Ehlers i kamp om fornem pris

Selv om dansk ishockeys største talent, 17-årige Nikolaj Ehlers, har skiftet fra EHC Biel i den schweiziske NLA til et af verdens stærkeste juniorhold, Memorial Cup-vinderne Halifax Mooseheads i Quebec Major Junior League, er han stadig brandvarm i alpelandet.

Når Swiss Ice Hockey Awards 2013 uddeles 19. september ved et gallashow i Kursaal Bern, er han nomineret blandt de tre kandidater i kategorien Youngster of the Year. De to andre er Lino Martschini, EV Zug, og Marco Pedretti, HC Ambri-Piotta. En tilsvarende pris i Danmark gik i år til Herning-backen Bjørn Uldall.

Nikolaj Ehlers debuterede i sidste sæson i den bedste liga hos de senere VM-sølvvindere, Schweiz, som 16-årig og en af de yngste nogensinde.

At Halifax Mooseheads, hans nye arbejdsplads, er det optimale sted at fortætte udviklingen understreges af, at to af stjernerne på Memorial Cup-vinderholdet, Nathan MacKinnon og Jonathan Drouin, i sommer blev draftet til NHL som nr. 1 og 3.

Nikolaj Ehlers er med i NHL-draften næste år og har store muligheder for at følge i Lars Eller, Mikkel Bødker og Nicklas Jensens spor og blive valgt i første runde.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip