Sur van Persie: Programmet er for presset

Det mener Manchester United-angriberen Robin van Persie.

- Kampene ligger for tæt på hinanden, siger den hollandske angriber ifølge BBC.

- Folk skal være klar over, at de ikke kan forvente en stor fodboldkamp, for det kan ganske enkelt lade sig gøre, siger Robin van Persie.

Kampen er en omkamp i kvartfinalen i FA Cup'en. Da de to hold mødtes i Manchester 10. marts, var Chelsea bagud 0-2, men det lykkedes at spille 2-2, og dermed skal der være omkamp på Chelseas bane, Stamford Bridge i London.

Det var noget af en udfordring for det engelske fodboldforbund (FA) at finde en dato, og valget faldt på 2. påskedag, men for at det overhovedet kunne lade sig gøre, blev FA nødt til at flytte Manchester Uniteds kamp ude mod Sunderland fra søndag til lørdag. Den kamp vandt Manchester United 1-0, mens Chelsea samtidig tabte 1-2 i Southampton.  - Normalt har musklerne det på andendagen (efter en kamp, red.) ikke særligt godt. Men alligevel skal vi spille kampen, siger Robin van Persie og tilføjer:

- Jeg kan da også godt se, at der ikke rigtigt er andre muligheder, for der er Champions League i midtugen, og Chelsea er stadigvæk med i Europa League.

Vinderen af kampen mellem Chelsea - der er forsvarende FA Cup-vindere - og Manchester United skal møde Manchester City i semifinalen 14. april. Dagen før mødes Millwall fra den næstbedste række og Wigan Athletic i den anden semifinale.

Begge disse kampe og finalen spilles på Wembley i London.

Dagens Gossip

Dagens TV