Sur veteran: Laudrup gav mig ikke en chance

Swansea Citys Mark Gower er i hvert fald ikke. Han mener ikke, at Michael Laudrup nogensinde gav ham en fair chance.

- Det forfærdelige i Swansea var, at manageren havde besluttet sig for, at han ikke ville have mig med - allerede inden han havde set mig spille, siger Mark Gower ifølge hjemmesiden thisissouthwales.co.uk.

- Når der kommer en ny boss, vil man gerne have en chance for at imponere ham. Men fra dag ét sagde han, at han ikke kunne lide spillere over 30 år, siger den 34-årige midtbanespiller.

Mark Gower kom på banen som reserve i klubbens premiere-kamp i London mod Queens Park Rangers - en kamp, som Swansea City vandt 5-0.

Derudover kom han kun i kamp i Capital One Cup'en mod Barnsley og Crawley Town.

- Manageren havde sagt, at det var vigtigt, at reserverne fik spilletid i pokalturneringerne. Men da vi så pludselig trak Liverpool, så var det også slut dér, siger Mark Gower.

- Så skriften på væggen var der fra dag 1. Jeg har nu været i Swansea i fem år, og ud af de fem år var de fire rigtigt gode, siger Mark Gower, som i slutningen af sæsonen har været lejet ud til Charlton Athetlci fra den næstbedste række.

Hans kontrakt med Swansea City udløber til sommer.

Dagens Gossip

Dagens TV