Sure kunder: Danske Banks netbank nede i dag

Danske Banks netbank brød ned tidligere i dag, og det fik straks en masse sure kunder til at reagere på Facebook.

Netbanken brød ned i formiddag, og derfor kunne kunderne ikke tjekke deres konto, betale regninger med videre.

Ved 13-tiden meddelte Danske Bank, at netbanken igen skulle være oppe at køre.

- Et forsigtigt pip herfra! Umiddelbart lader det til, at fejlen er fundet, og at alle systemerne kører igen. Så I nu kan logge på, som I plejer. I er velkomne til at kaste jer ud i det, mens teknikerne tjekker efter. Vi er klogere om en times tiid, skrev banken på sin Facebook-side.

Men kunderne var ikke tilfreds med dagens service.

- Så er jeres lort nede igen fordi i har så travlt med at lave nyt design glæder mig til at få ny bank, skriver Daniel i dag som kommentar til nedbruddet.

Danske Bank-kunden Rasmus er mere sur:

- Hvad i helved er det der sker for jer, hvorfor er det man altid skal få flere forskellige forklaringer på ting. Er i en koncern eller hvad? Prøv dog for fanden at gi jeres medarbejder et kursus i hvordan man behandler kunderne, for det har i ikke en skid styr på. Vi lever i 2013 og ikke i 1780. TA JER SAMMEN, HVAD FANDEN ER DET VI BETALER TIL!!!!!, skriver han.

Og Morten giver lige banken en over næsen:

- Jeg formoder, at de tjenester som vi ikke har adgang til via netbanken(som jo er nede), ja dem kan vi uden gebyr og øvrige omkostninger få udført ved personlig fremmøde i den lokale filial?

Dagens Gossip

Dagens TV