Sure penge: Så dyre er dine brølere i trafikken

Skrevet af Sol Stoffregen

30/06/2015

Dagens topnyheder

Vi ved alle, at det ikke er gratis at overtræde færdselsloven, men hvad koster det egentlig?

Sammenligningssitet Samlino.dk har fundet priserne for nogle af de mest almindelige trafikforseelser, så du kan få et overblik over, hvor mange penge du rent faktisk kan spare ved at overholde færdselsreglerne.

Typiske overtrædelser af færdselsreglerne
Har du nogensinde kørt over for rødt lys eller talt i mobiltelefon under kørsel? Det er du langt fra den eneste der har, men hvis du bliver taget i det af politiet, kan det koste dig dyrt.

Læs også: Liv eller død: Dit fodtøj kan forårsage trafikulykker

I tabellen nedenfor kan du se bødestørrelserne på nogle af de mest almindelige trafikforseelser:

- Færdselstavle eller pile ikke respekteret: 1500 kr.
- Overskredet spærrelinje ved overhaling: 2000 kr.
- Kørsel frem mod rødt lyssignal: 2000 kr.
- Overhalingsforbud fastsat ved færdselstavle: 2000 kr.
- Forkert placering før/under svingning: 1000 kr.
- Ubetinget vigepligt (fuldt stop): 2000 kr.
- Manglende/unødig signalgivning: 1000 kr.
- Benyttet håndholdt mobiltelefon under kørsel: 1500 kr.
- Undladt at have kørekortet hos sig under kørsel: 1000 kr.
- Ansvarsforsikring ikke tegnet/holdt i kraft: 1000 kr.
- Undladt at anvende sikkerhedssele: 1500 kr.

Læs også: 5 ting kvinder vægter højt, når de vælger bil

Som det ses i tabellen, kan det koste dig 1000 kroner, hvis du ikke har tegnet en ansvarsforsikring eller ikke har holdt den i kraft ved at undlade at betale regningen til dit forsikringsselskab. Der er dog særligt én trafikforseelse, som mange danskerne begår hver dag, der ikke er nævnt i tabellen, men som kan ende med at blive den dyreste af dem alle, nemlig overskridelse af fartgrænserne.

Pas på hastighedsovertrædelse
Bødestørrelsen for hastighedsovertrædelse afhænger af, hvor mange procent du har overskredet hastighedsgrænsen med. Jo større hastighedsoverskridelsen er, desto højere både får du.

Således varierer bødestørrelserne lige fra 1000 til 7500 kroner – og det er vel at mærke uden det såkaldte højhastighedstillæg, som kan lægge flere tusinde kroner oven i bøden. Du kan finde de helt præcise bødestørrelser på Politi.dk.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: