Susanne Kastrup Forslund forlader KIF Vejen til fordel for Team Esbjerg

Håndboldspilleren Susanne Kastrup Forslund forlader KIF Vejen efter denne sæson. Hun fortsætter karrieren i Team Esbjerg.

Susanne Kastrup Forslund har været en af de bærende profiler for klubben i mange år, men har valgt at tiden er inde til nye udfordringer.

- Susanne er i høj grad en af de spillere, der har været med til at vise, hvad KIF Vejen gerne vil stå for, ved altid at kæmpe for holdet. Vi respekterer selvfølgelig Susanne’s beslutning, og ønsker hende held og lykke i hendes nye klub, siger KIF Vejen’s direktør, Henrik Schmidt-Ebbesen.

Susanne Kastrup Forslund siger selv om sin beslutning:

- Efter 14 lærerige og gode år i klubben har jeg valgt at søge nye udfordringer. Denne beslutning er taget på grundlag af flere overvejelser og prioriteringer.

Fra næste sæson er hun at finde i Team Esbjerg.

Dagens Gossip