Suveræn Rikke Møller Pedersen tæt på ny dansk rekord

I sit indledende heat i bassinet i Barcelona viste Rikke Møller Pedersen stærk form, og vandt heatet i overlegen stil og i tiden 1.06.30. Det var fjerdebedste tid i de indledende heats.

Det er kun 1/10 fra hendes egen danske rekord, så der er lagt op til en forbedring af den rekord, når hun svømmer semifinale mandag aften.

Klarer hun sig blandt de otte bedste, skal hun svømme finale tirsdag aften.

Rikke Møller Pedersens favoritdisciplin er på 200-meter, hvor hun i øjeblikket fører verdensranglisten. De første indledende heats svømmes torsdag formiddag.

I aftenens finaleafdeling skal en af de andre danskere, Jeanette Ottesen Gray, desuden forsøge at tage Danmarks første medalje i 100-meter butterfly.

 

 

 

 

 

Dagens Gossip