Svømmehal: Børn fra fem år skal klæde om alene

Skrevet af Lotte Sørensen

19/09/2013

Mest læste i dag

Ringkøbing Svømmehal har hørt fra flere badegæster, der synes, at det er ubehageligt at klæde om med børn i fem-seks-års alderen. Derfor indfører de nu nye regler, så en dreng over fem år ikke må gå med mor ind til damerne, og en pige må ikke gå med far.

Det har vakt en del debat på svømmehallens Facebook-side, hvor mange mener, at børnene slet ikke er gamle nok til at klæde om alene, fra de er fem år.

Læs også: Muslimske kvinder i Helsingør afviser at tage tøjet af i svømmehal

- Hvad Søren er det for en holdning at have til små børn. Der er ikke ret mange fem-årige, der er i stand til selv at vaske sig grundigt eller tage tøjet på, når kroppen er fugtig. Et barn må gå med forældrene, til de er omkring syv-otte år gamle, og sådan er det bare, skriver Mette Eskildsen blandt andet i debatten.

Sagen har spredt sig først til lokalavisen og siden til de landsdækkende medier. Det har fået daglig leder i svømmehallen, Michael Harmark til at reagere.

Læs også: Muslimsk pige beordret til at bære "burkini" i svømmehallen

- Vi som svømmehal har virkelig svært ved at sige, hvornår er nu. Vi henstiller til forældrene, at de lærer deres børn, hvordan de skal opføre sig i svømmehallen også med hensyn til personlig rengøring, inden de hopper i bassinerne. Der findes også i dag handicap/familieomklædning, som ville kunne løse en del opgaver, siger han.

Konklusionen på debatten er blevet, at når børn når skolealderen, skal de kunne klæde om alene i Ringkøbing Svømmehal.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Hvad mener du? Hvornår er børn store nok til at klæde om selv?