Sværere at få udenlandsk ægtefælle til Danmark

Kravene til at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark strammes efter en EU-dom, fremgår det af hjemmesiden nyidanmark.dk.

Alle skal nu leve op til krav om tilknytning til Danmark. Hidtil har man været undtaget fra kravet, hvis man havde været dansk statsborger i mindst 26 år, men Udlændingestyrelsen har fået besked på at se bort fra 26-års-reglen.

Det er sket, efter at en EU-dom 24. maj slog fast, at reglen betød, at Danmark gjorde sig skyldig i indirekte forskelsbehandling.

Dengang sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun var klar til at stramme reglerne, hvis ikke det kunne være anderledes.

- Det er vigtigt for mig at slå fast, at vi styrer familiesammenføringer og har en stram politik på det her område. Og kan det ikke blive på den her måde, så må det blive på en anden måde, sagde Støjberg.

- Vi kan godt rette os efter dommen, men så stramme op på anden vis.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV