Svampe-fælde: Giftige dobbeltgængere slår dig ihjel

Skrevet af Sol Stoffregen

02/10/2013

Mest læste i dag

Med over 10.000 forskellige svampearter i den danske skovbund, men kun et par hundrede spiselige arter er der god grund til at være omhyggelig, når man tager for sig af svamperiget.

Men det bliver endnu mere omstændigt, når flere af de spiselige svampe til forveksling ligner giftige svampe. Mens de harmløse svampe som kantareller og champignoner sender dig i den 7. smagshimmel, sender grøn fluesvamp og snehvid fluesvamp dig direkte i kisten. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Fødevarestyrelsens grundregel lyder, at man kun må spise vilde svampe, man er 100 % sikker på, hvad er. Derfor advarer Fødevarestyrelsen særligt mod farlige dobbeltgængere, som kan snyde selv svampekyndige.

LÆS OGSÅ: Sådan slipper du levende fra svampeturen

Den ekstremt giftige svamp, grøn fluesvamp, hvor et enkelt frugtlegeme er nok til at dræbe en voksen, minder udseendemæssigt om den spiselige svamp, græsgrøn skørhat. Man kan bl.a. kende forskel på dem ved, at græsgrøn skørhat hverken har en ring om stokken eller en pose ved basis af stokken, som grøn fluesvamp har.

Den dødelig giftige snehvid fluesvamp kan nemt forveksles med champignoner. Champignoner kan kendes på, at deres lameller først er lyst grålige til rosa, men senere farves mørkt chokoladebrune af sporerne, mens snehvid fluesvamps lameller er hvide.

Stenmorkler og morkler er også nemme at tage fejl af. Mens førstnævnte er dødeligt giftig, er morkler spiselige. Morkler kendes ved deres top, som er hul, modsat er stenmorklernes top hjerteformet og har kun snævre hulrum.

Yderligere kan den giftige satans rørhat minde om netstokket indigo-rørhat. Og almindelige netbladhat om kantareller. Den giftige randbæltet hjelmhat deler ligheder med den spiselige foranderlig skælhat. Endelig er panter-fluesvamp, som er meget giftig, til at forveksle med rødmende fluesvamp.