Svampesagen: Cafe Slot i Vordingborg havde netop fået en glad smiley

Fødevarekontrollen havde tildelt Cafe Slot i Vordingborg en glad smiley kort inden sagen om de ulækre svampe nu kommer frem.

Den 20-årige Nikita Haarding fortalte på sin blog nettet, hvordan hun og to andre i hendes selskab 2. påskedag fik serveret omeletter med svampe, der ikke var rensede, og derfor indeholdt både rødder og jord.

Cafe Slot har undskyldt det skete, og straks fyret den pågældende køkkenassistent.

Og Nikita Haarding har accepteret undskyldningen.

Men det viser sig, at Fødevarekontrollen faktisk den 13. marts var forbi, og her godkendte alle forhold i cafeen. Der blev samtidig uddelt en af de rigtig glade smileys, fordi alting var i orden.

Den tilsynsførende kontrollerede i tre kvarter, herunder at alle ansatte havde den nødvendige uddannelse i fødevarehåndtering- og hygiejne. Det havde de.

Nu har kontrollen så været forbi igen, og på baggrund af sagen tildelt Cafe Slot en indskærpelse, for man må natruligvis ikke servere svampe med rødder og jord.

Dagens Gossip