Svendborg har fået sin første byhave

Skrevet af Elo Christoffersen

06/05/2013
Lørdag fik Svendborg Kommune indviet sin første byhave – lige ved siden af skaterbanen nede på havnen. Det skete med en workshop i det dejligste forårsvejr, hvor både børn og voksne havde rige muligheder for at bruge deres grønne fingre og få sorte negle. - Der er rigtig mange, som har benyttet sig af at plante og så i plantekasserne. Vi var jo lidt spændte på, hvor mange der ville dukke op, men det er gået over al forventning – og der var oven i købet nogen, som havde sat to små planter allerede inden vi gik i gang, fortæller en glad Nicolai Wøldike Schmith fra Miljø og Teknik, Svendborg Kommune. Byhaven giver borgerne i kommunen mulighed for at dyrke alle former for både blomster og grøntsager – eller bare fællesskabet. En del af meningen med byhaver er nemlig også at være sammen om fælles aktiviteter, og på den måde falder det fint i tråd med, at Svendborg Kommune er Cittaslow-kommune. - Langt de fleste kasser er plantet til og vi har sat numre på de kasser, som er blevet taget i brug. Selvom vi delte kasser ud i lørdags – ja, så kan man stadig nå at være med, for vi har fire ledige plantekasser, der bare skal fyldes med jord. Men det er også muligt bare at bruge en af de tre fælleskasser, hvor alle må plante og høste, fortsætter Nicolai Wøldike Schmith og opfordrer i samme vending til, at en gruppe borgere melder sig til at danne en brugergruppe.

Mest læste i dag

Lørdag fik Svendborg Kommune indviet sin første byhave – lige ved siden af skaterbanen nede på havnen. Det skete med en workshop i det dejligste forårsvejr, hvor både børn og voksne havde rige muligheder for at bruge deres grønne fingre og få sorte negle.

- Der er rigtig mange, som har benyttet sig af at plante og så i plantekasserne. Vi var jo lidt spændte på, hvor mange der ville dukke op, men det er gået over al forventning – og der var oven i købet nogen, som havde sat to små planter allerede inden vi gik i gang, fortæller en glad Nicolai Wøldike Schmith fra Miljø og Teknik, Svendborg Kommune.

Byhaven giver borgerne i kommunen mulighed for at dyrke alle former for både blomster og grøntsager – eller bare fællesskabet. En del af meningen med byhaver er nemlig også at være sammen om fælles aktiviteter, og på den måde falder det fint i tråd med, at Svendborg Kommune er Cittaslow-kommune.

- Langt de fleste kasser er plantet til og vi har sat numre på de kasser, som er blevet taget i brug. Selvom vi delte kasser ud i lørdags – ja, så kan man stadig nå at være med, for vi har fire ledige plantekasser, der bare skal fyldes med jord. Men det er også muligt bare at bruge en af de tre fælleskasser, hvor alle må plante og høste, fortsætter Nicolai Wøldike Schmith og opfordrer i samme vending til, at en gruppe borgere melder sig til at danne en brugergruppe.