Svendborg Sparekasse fusionerer med Vestfyns Bank

Vestfynd Bank og Svendborg Sparekasse slår og sammen. Det oplyser de to pengeinstitutter i en fælles selskabsmeddelelse.

Svendborg Sparekasse bliver den fortsættende bank efter fusionen, men skifter navn til Fynske Bank. Banken vil i alt have 15 filialer på Fyn og i Trekantområdet. I 2014 ventes en ny filial etableret i Odense.

Antallet af medarbejdere fastholdes.

Proforma-balancen for Fynske Bank er per 30. juni 2013 opgjort til 5,4 milliarder kroner, hvilket vil gøre den til Danmarks 30. største bank.

Den sammenlagte bank ventes at kunne hente synergier på mellem 22 og 27 millioner kroner om året efter 2-5 år. Basisindtjeningen ventes at lande på mellem 90 og 100 millioner kroner i år, mens fusionsomkostningerne estimeres til 45-50 millioner kroner.

Administrerende dirketør i Fynske Bank bliver Petter Blondeau, der kommer fra Svendborg Sparekasse. mens Arne Jakobsen fra Vestfyns Bank bliver en del af direktionen. Peter Cederfeld de Simonsen fra Vestfyns Bank indstilles til bestyrelsesformand.

I forbindelse med fusionen gennemfører Svendborg Sparekasse et aktiesplit i forholdet 1:10 fra DKK 100 til DKK 10, hvorefter ombytningsforholdet er fastlagt til en til 11. Efter fusionen vil de nuværende aktionærer i Vestfyns Bank besidde 36,3 procent af den samlede aktiekapital i den fusionerede bank.

Dagens Gossip