Svensk assistkonge manden bag Tampa-triumf i NHL-finale

Skrevet af admin

09/06/2015

Mest læste i dag

For anden kamp i træk fik svenskeren Victor Hedman en afgørende rolle, da hans klub, Tampa Bay Lightning, vandt i NHL-finaleserien mod Chicago Blackhawks.

Den 24-årige svenske back lavede to målgivende afleveringer i kampen, som udeholdet vandt med 3-2.

Samme præstation stod han for i forrige kamp, hvor Tampa også vandt med et enkelt mål.

Sejrsmålet faldt kun tre minutter før tid, da Hedman med en stenhård pasning fra egen zone spillede Ryan Callahan helt fri.

Den chance udnyttede Callahan til stor skuffelse for størstedelen af de over 22.000 tilskuere i Chicago.

Med sejren gjorde Tampa det, som ikke lykkedes for Anaheim Ducks med Frederik Andersen i semifinalen: at vinde på Chicagos hjemmebane.

Tampa Bay Lightning fører nu 2-1 i kampe i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv.

Blackhawks har vundet NHL-finalen tre gange siden 2006, mens Lightning er i sin første finale, siden holdet vandt i 2004.

/ritzau/