Svensk dagpengemodel ligger langt fra den danske

Til Jyllands-Posten siger Dansk Metals formand, Claus Jensen, at det svenske system er mere dynamisk end det danske, fordi de ledige motiveres til at tage sæsonarbejde. Men halvandet års dagpenge og 13 ugers genoptjening er ikke virkeligheden for de svenske ledige, påpeger arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt fra Aalborg Universitet.

»Den svenske dagpengeperiode er væsentligt kortere end den danske. Som udgangspunkt har man kun ret til dagpenge i 300 dage, eller 450 dage, hvis man har mindreårige børn. Satsen er også lavere end den danske, og mange svenskere har derfor en supplerende forsikring,« fortæller han.

Genoptjeningskravet er heller ikke så fordelsagtig, som Dansk Metal giver udtryk for. For at være berettiget til dagpenge, skal en ledig svensker have arbejdet mindst 480 timer i løbet af et halvt år.

»Man ikke bare dividere de 480 timer med 37 og sige, at genoptjeningskravet er 13 ugers arbejde. Man skal have arbejdet i seks sammenhængende måneder for at få ret til dagpenge,« konstaterer Mads Peter Klindt.

Endnu en stor forskel adskiller det svenske og det danske system. Svenske dagpengemodtagere skal som udgangspunkt ikke aktiveres. Først når dagpengene ophører, og man overgår til en lavere aktiveringsydelse, har man pligt til at tage anvist arbejde.

Både FOA og 3F afviser forslaget fra Dansk Metal, og Mads Peter Klindt er ikke overrasket over, at det netop er metalarbejdernes forbund, der er er parat til at acceptere en kortere dagpengeperiode til gengæld for kortere optjeningskrav.

»Dansk Metals medlemmer er typisk veluddannede folk med gode beskæftigelsesmuligheder, der kan omskoles, hvis der er brug for det. For 3Fere, der har sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet, vil det en kortere optjeningsperiode ikke være lige så stor en hjælp,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Både de Radikale og Enhedslisten er imod forkortelsen af dagpengeperioden - omend Enhedslisten gerne så optjeningskravet forkortet markant. Til gengæld ser Liberal Alliance gode takter i forslaget fra Dansk Metal, men fra den liberale tænketank CEPOS lyder der en skarp advarsel mod at lade sig inspirere af svenskerne.

»Det vil være meget problematisk at reducere genoptjeningskravet fra et år til 13 uger. Det er risiko for, at det kunne blive vejen til en reel borgerløn, hvor man tager korte sæsonjob i godt tre måneder, og så er der adgang til en af OECDs højeste dagpengesatser i to år. Det vil være et meget uheldigt perspektiv,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

CEPOS så imidlertid gerne en kortere dagpengeperiode.

»Det vil øge beskæftigelsen, fordi det hurtigere vil blive mere attraktivt at søge arbejde,« siger cheføkonomen.

A-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, anslår, at op mod 14.000 ledige vil miste dagpengene efter 1. juli, når en række midlertidige hjælpeordninger udløber.

Dagens Gossip

Dagens TV