Svensk domstol: Ok at hive i dilleren på stranden

Det var ikke blufærdighedskrækelse, da en svensk mand åbentlyst stod og onanerede på en strand i Stockholm. Manden rettede nemlig ikke sit erigerede lem mod nogen bestemt, og derfor blev han frifundet.

Den 6. juni tog den 65-årige mand sine short af og stillede sig tæt på vandkanten på Drevvikens Strand, hvor han begyndte at tilfredstille sig selv, så alle kunne følge med. Han blev anklaget for at forulempe andre seksuelt, men dommeren ved byretten i Södertörn lagde altså vægt på, at manden ikke havde udset sig et bestemt offer på den offentlig strand.

LÆS OGSÅ: 13 bizarre ting du ikke vidste om sex

- Chikanen skal være rettet mod en eller flere personer, for at der er tale om en kriminel handling. Jeg mener, at byrettens dom er timelig, siger anklager Olof Vrethammer, som ikke har tænkt sig at anke dommen. Det skriver lokalavisen Mitte.

Anklageren understreger dog, at byretten kun har kigget på den enkelte episode, og at det derfor ikke generelt er i orden at onanere offentligt i Sverige.

LÆS OGSÅ: Tatoveret mand i dametøj svingede dilleren i trafikken

I en lignende sag blev en 15-årig dreng for nylig frikendt for seksuelt overgreb på to småpiger. En aften ved søen Kolmikulma Liljeholmen smed han sit undertøj og stod nøgen foran pigerne. Byretten i Södertörn vurderede dog, at der ikke lå et seksuelt motiv bag drengens handlinger.  

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip